Nordea indfører negative renter for privatkunder til februar
Nordea
Foto: Ritzau/Scanpix
Finans Af
Den nordiske storbank Nordea vil indføre negative renter på 0,75 pct. for privatkunder med effekt fra 1. februar næste år. Rentesænkningen sker efter flere år med meget lave renter.

De negative renter gælder for indestående over 750.000 kr.

"Vi har i lang tid oplevet ikke bare et usædvanligt lavt, men også negativt renteniveau - og vi må indstille os på, at det vil fortsætte flere år endnu. Derfor indfører vi negative renter for de af vores privatkunder, der har mere end 750.000 kroner stående på deres bankkonto," siger Mads Skovlund, bankdirektør med
ansvar for Personal Banking i Nordea Danmark.

Nordea skriver at man vil tage en samtale med de berørte privatkunder. 

"Vi rækker ud til de kunder, der vil blive påvirket af renteændringen, så de har god mulighed for både at få rådgivning og tage beslutning om de alternativer, der kan være relevante i forhold til deres individuelle situation og behov, siger Mads Skovlund.

Nordea skriver at den nye rentesats gælder for alle typer indlånskonti, dog med undtagelse af eksempelvis konti, der oprettes midlertidigt i forbindelse med boligkøb, samt børneopsparing, børnebørnskonti og pensionskonti.


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler