Medie: Danske Bank iværksætter fyringsrunde torsdag
Foto: PR-foto
Finans Af
Den omfattende fyringsrunde i Danske Banks afdeling for handel med obligationer og valuta, FI&C, som blev annonceret i begyndelsen af måneden, vil blive iværksat torsdag.

 Det skriver Berlingske på baggrund af anonyme kilder.

Bankens topchef, Chris Vogelzang, meldte i begyndelsen af november ud, at den ville blive iværksat "inden for få uger."

"Vi har siden andet kvartal sidste år set, at indtjeningen i FI&C har været udfordret. Og når en enhed, der tidligere har gjort det rigtigt godt kommer i modvind, så må vi jo se på, om det er noget midlertidigt, eller noget mere permanent," lød det dengang fra Jakob Groot, der er chef for Corporates & Institutions i Danske Bank.

"Det tager noget tid før vi vælger at reagere, men vores vurdering er, at en del af nedgangen er strukturel, og noget af det er cyklisk, men nok noget cyklisk som varer længere end normalt, blandt andet på grund af forventningerne om meget lave renter lang tid endnu," fortsatte han.

Forsiden lige nu


Børsen anbefaler