PKA henter ny topchef i PFA: "Jon er den helt rigtige nye direktør"
Jon Johnsen er ny topchef i PKA.
Foto: PR-foto
Finans Af
En af landets største pensionsselskaber, PKA, har fundet sin nye topchef. Det bliver den 51-årige Jon Johnsen, der kommer fra PFA's koncerndirektion, som skal afløse den mangeårige chef, Peter Damgaard Jensen.

"Jon kommer til PKA med meget stor erfaring fra pensionssektoren. Han har opnået rigtig flotte resultater i sin nuværende stilling, han har en personlighed og nogle grundlæggende værdier, der passer til PKA, og han er ikke mindst en dygtig leder. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at Jon er den helt rigtige nye direktør for PKA," skriver Stephanie Lose, der er bestyrelsesformand i PKA i en pressemeddelelse.

PKA annoncerede tidligere i år, at Peter Damgaard Jensen ville gå på pension i foråret 2020. Jon Johnsen tiltræder 1. marts.

"Jeg er både glad og stolt over at få muligheden for at stå i spidsen for PKA. Det er en af de største og mest respekterede pensionskasser herhjemme, og det er en meget stor arv, jeg skal løfte. Samtidig er jeg ikke i tvivl om, at jeg sammen med medarbejderne i PKA kan tage endnu flere skridt mod at give vores medlemmer størst mulig tryghed i deres arbejdsliv og alderdom," skriver Jon Johnsen i meddelelsen.

Jon Johnsen kom til PFA fra KMD i 2009 og har som driftsdirektør bl.a. haft ansvar for Kunder & Services i PFA. Han stopper i PFA den 30. oktober.

"Jeg vil gerne takke Jon for hans store indsats gennem mere end 10 år som koncerndirektør i PFA. Jon har som en del af direktionen i mere end et årti været stærkt medvirkende til, at PFA i dag står som markedsleder med et bredt funderet værditilbud til kunderne og lave omkostninger," skriver PFA-topchef Allan Polack i en pressemeddelse.

I PKA bliver Jon Johnsen øverste ansvarlige for et selskab med over 320.000 medlemmer og en formue på 300 mia. kr.

Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Det skræddersyede køkken kræver en kreativ proces

Annoncørbetalt
indhold af Multiform