Saxo Bank vinder schweizerfranc-sag i Højesteret
Amd. direktør i Saxo Bank Kim Fournais.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/Arkiv
Finans Af
Saxo Bank har vundet en sag i Højesteret, som har omgjort Landsrettens afgørelse i en sag om handel med schweizerfranc, skriver Finanswatch med henvisning Højesterets hjemmeside.

Sagen omhandler kunders tab, da den schweiziske centralbank i 2015 tog markedet på sengen og kappede båndene til euro.

Efterfølgende styrkedes schweizerfranc kraftigt over for euro, og det betød, at investorer, der havde satset forkert, fik store tab.

På grund af manglende likviditet i markedet var det ikke muligt for Saxo Bank, at efterleve de stop loss-aftaler, som kunderne havde indlagt.

Højesteret vurderer dog, at der var tale om en ekstraordinær situation, og banken har "derfor efter aftalegrundlaget været berettiget til at foretage den skete korrektion af afregningspriserne," skriver Finanswatch.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu


Børsen anbefaler