Forsikringskæmpe betaler knap 100 mio kr til Finansiel Stabilitet efter Amagerbank-sagen
Foto: Esben Salling / Ritzau Scanpix / Arkiv
Finans Af
I kølvandet på dommen i sagen om Amagerbanken, hvor otte ledelsesmedlemmer blev dømt til at betale et erstatningskrav på 225 mio. kr. til Finansiel Stabilitet, udbetaler forsikringsselskabet AIG nu knap 100 mio. kr. til Finansiel Stabilitet. 

Det skriver Finans.

Udover de 225 mio. kr. kommer renter og andre omkostninger, som ifølge Finansiel Stabilitet bringer det samlede krav op på ca. 366 mio. kr. 

 "Vi har fået et stort tocifret millionbeløb fra forsikringsselskabet AIG," siger Henrik Bjerre-Nielsen, adm. direktør i Finansiel Stabilitet til Finans og fortæller, at beløbet blev overført i sidste uge. 

Blandt de dømte var både den tidligere topchef Jørgen Brændstrup og den tidligere formand N. E. Nielsen, som ifølge Finans var den eneste, der havde en forsikringsdækning. Den udgjorde 100 mio. kr. plus 25 mio. kr. til sagsomkostninger, men ifølge mediet har sagsomkostningerne oversteget 25 mio. kr. og derfor går en del af forsikringssummen til at dække de resterende omkostninger. 

Ifølge Finans vil Finansiel Stabilitet ikke svare på, om nogle af de dømte derudover har betalt deres gæld, som forfaldt i sidste uge. Retten dømte dem til at hæfte solidarisk, skriver mediet. 

Forsiden lige nu


Børsen anbefaler