Medie: Momssvindel for 1,2 mia kr kørte igennem Danske Bank
Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Finans Af
Danske Bank, der i forvejen døjer med den omfattende hvidvaskskandale i Estland, er også involveret en sag om momssvindel.

Ifølge netmediet Finans er mindst 1,2 mia. kr. fra momssvindelsager i Italien, Tyskland og Spanien blevet kanaliseret igennem en konto i Danske Bank.

Tilsyneladende har et svensk selskab lagt platform til ulovlige handler med CO2-kvoter for milliardbeløbet, som har ramt statskasserne i de nævnte lande i 2009 og 2010.

Professor Richard Ainsworth fra Boston University betegner kontoen som afgørende for, at momssvindelen kunne gennemføres.

"Man skjulte kontanterne fra momskarrusel-svindlen, efterhånden som de blev udbetalt fra statskasserne. Men mere end det: Man skjulte identiteten på indlånerne – altså svindlerne – og man skjulte overførsler af midler i det globale legitime banknetværk," siger Richard Ainsworth til finans.dk.

Mediet understreger, at det sammen med dagbladet Information har haft adgang til dokukumenter via den tyske researchorganisation Correctiv.

Danske Bank har ikke kommentarer til den konkrete sag, men ifølge den midlertidige topchef Jesper Nielsen har banken været opmærksom på denne type af sager og indberettet til de relevante  myndigheder, hver gang banken har fundet noget at reagere på.

Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways
Cxense Display