Kina sælger amerikanske statsobligationer i et hastigt tempo
USA's præsident, Donald Trump (tv), sammen med Kinas leder, Xi JInping.
Foto: Damir Sagolj/Ritzau Scanpix
Finans Af
Om det er Kinas svar på USA's intensivering af handelskrigen, ved kun Kina, men det amerikanske finansministerium, The U.S. Treasury Department, har i denne uge lagt tallene frem, der taler sit tydelige sprog: Kina er i gang med at sælge hurtigere ud af sine amerikanske statsobligationer, end landet har gjort inden for de seneste to år.

I marts solgte Kina ifølge The U.S. Treasury Department amerikanske statsobligationer for 20,5 mia. dollar.

Kina er stadig USA's største långiver med en beholdning på 1,12 mia. mia. dollar, mens Japan og Storbritannien er de næst største ejere af amerikanske statsobligationer.

Ifølge Financial Times har Kina - bortset fra et mindre nettokøb af amerikanske statsobligationer i februar - solgt ud af sin beholdning siden september 2018.

Frygt for pres på renten
 
Frygten i USA er ifølge Financial Times, at Kina øger sit obligationssalg i et forsøg på at forstyrre markedet og lægge et opadgående pres på de amerikanske renter, så låneomkostningerne stiger for USA.

Ifølge Torsten Sløk, cheføkonom i Deutsche Bank, er dette en frygt, som markedet bør tage alvorligt.

"På næsten alle mine kundemøder bliver jeg spurgt om, hvorvidt dette værktøj vil blive brugt," siger Torsten Sløk med henvisning til Kinas salg af obligationer og begrunder størrelsen af Kinas reserver, og at det bliver et samtaleemne, gør, at markedet bør tage være opmærksom på Kinas ageren.

En af årsagerne til, at Kina køber amerikanske statsobligationer, skyldes landets eksport til USA, og ifølge  Financial Times sælger Kina typisk obligationerne, når det er nødvendigt at understøtte sin egen valuta.

Ifølge Torsten Sløk er dette det normale svar på Kinas salg af obligationer, men til Financial Times udtaler han:

"Denne gang er antallet mere overraskende. Der er mange åbne spørgsmål."

Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display