Nykredit-direktør efter milliardkøb af LR Realkredit: Det er en god handel
Koncerndirektør i Nykredit David Hellemann.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/Arkiv
Finans Af
Nykredit meddelte torsdag morgen, at realkreditkæmpen har købt LR Realkredit, som er et af Danmarks mindste realkreditinstitutter. 

Det skriver Børsen Pro, der har lavet en gennemgang af, hvorfor LR Realkredit endnu en gang slås ihjel. LR Realkredit blev nemlig lukket i 1972, men blev genoplivet igen i 1994. 

 Ifølge mediet har det i finanskredse ikke været en hemmelighed, at ejerbankerne bag realkreditinstituttet i flere år har ønsket at slippe af med LR Realkredit. Og det er nu lykkes.

Alligevel vurderer koncerndirektør i Nykredit David Hellemann, at handlen er fordelagtig for Nykredit. 

"For os at se er det en god handel. Vi får styrket vores egenkapital, fordi vi køber LR Realkredit til under den indre værdi, og vi kan hurtigt og effektivt integrere LR Realkredit i vores eksisterende struktur," siger David Hellemann til Børsen Pro, der oplyser, at planen er, at LR Realkredit helt vil forsvinde.

Inden skal købet dog godkendes af blandt andre Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display