Henrik Lind med til drama i Skjern Bank: Fem medlemmer af repræsentantskabet opnåede ikke genvalg efter kritik fra storaktionær
Med Henrik Lind i spidsen, som er storinvestor i Skjern Bank, skete der store omrokeringer i Skjern Bank mandag aften
Foto: Tobias Nicolai / Ritzau Scanpix
Finans Af
Med storinvestor Henrik Lind i spidsen blev der mandag aften lavet store omrokeringer i den vestjyske bank, Skjern Bank.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern, som var med til generalforsamlingen i banken, og beretter om en maraton-forestilling, der varede indtil klokken 23.

Hele syv nye medlemmer af repræsentantskabet blev stemt ind - det på trods af, at det siddende repræsentantskab og bestyrelsen bag havde foreslået et genvalg til fem fra repræsentantskabet og nyvalg til en enkelt, mens en enkelt på forhånd havde meldt ud, at han ikke ville søge genvalg.  

Kun formand Hans Ladekær Jeppesen blev genvalgt, mens resten måtte se sig slået af andre kandidater - heraf en del repræsentanter fra Lind Invest, som ejer 20 pct. af banken, og som i løbet af generalforsamlingen havde kritiseret bankens ledelse og repræsentantskab for ikke at leve op til god selskabsledelse.

Blandt andet kritiserede Henrik Lind ledelsen for, at der ikke er mulighed for at vælge medlemmer direkte, men at det er repræsentantskabet, der foretager valget skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. 

Farvel til en af de erfarne

En af dem, der måtte give fortabt, var tidligere bestyrelsesformand for Skjern Bank og nuværende bestyrelsesformand for Skjern Håndbold Carsten Thygesen.

Efter 16 år i repræsentantskabet for Skjern Bank blev det tid til et - ufrvilligt - farvel:

"Jeg er stadig stolt aktionær og vil opfordre til, at vi stadig bakker op om direktionen og bestyrelsen," sagde Carsten Thygesen efter generalforsamlingen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Da resultatet forelå, bestod repræsentantskabet af Hans Ladekjær Jeppesen, som den eneste genvalgte, Heine Delbing, Morten Henrik Pedersen, Christian Hede, Kasper Harreskov, Jakob Møller, Jonas Højhus Jeppesen og Nicolai Berg.


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display