Finans Af
Sparekassen Vendsyssel realiserede et rekordstort overskud for 2018, hvor overtagelsen af Østjydsk Bank, solid udlånsvækst og et generelt højt aktivitetsniveau hos sparekassens kunder bidrog til fremgang.

Efter skat blev resultatet forbedret med 34,2 mio. kr. til rekordhøje 353,7 mio. kr., i en periode hvor købet af Østjydsk Bank gør en forskel på flere poster ned gennem regnskabet.

- Fremgangen skyldes især overtagelsen af tidligere Østjydsk Bank, som har medført en engangsindtægt (badwill) på 140,0 mio. kr., men også en belastning i form af engangsomkostninger til blandt andet udtrædelse af Bankdata, anføres det blandt andet.

Bankens netto rente- og gebyrindtægter er endvidere steget med 114 mio. kr. til 967 mio. kr. Det skal ses i lyset af, at bankens samlede udlån i perioden er steget med over 20 pct. til tæt på 13 mia. kr.

- De knap 9 procentpoint stammer fra den almindelige kontrollerede vækst i forretningen, og resten stammer fra en vellykket overtagelse og integration af tidligere Østjydsk Bank, siger bankens administrerende direktør, Vagn Hansen, i regnskabet.

Et højt aktivitetsniveau smitter også positivt at på gebyrindtægterne, som steg fra 332 mio. kr. i 2017 til 365 mio. kr. i 2018.

Nedskrivninger på udlån belastede imidlertid regnskabet med 166 mio. kr. sammenlignet med 138,5 mio. kr. året før.

I 2019 venter Sparekassen Vendsyssel et resultat af den primære drift i niveauet 430-450 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display