USA's centralbank lover "betydeligt" større balance end før finanskrisen
Foto: Arkiv: Ritzau Scanpix
Finans Af
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er i færd med at reducere sin balance, men banken forventer, at balancen vil være betydeligt større i sin nye "normal" end den var før finanskrisen.

Det fremgår af bankens halvårlige rapport til Kongressen i USA.

- Når man sammenholder alle disse elementer [...] forklarer det, hvorfor Federal Reserves balance vil være betydeligt større end før krisen, hedder det i rapporten, som peger på den ventede væksttrend, ønsket om rigelige reserver, valutacirkulationen, udlandets valutakøb og udviklingen i statsregnskabet i USA som begrundelse.

Centralbanken indledte i forbindelse med finanskrisen et historisk stort opkøb af stats- og realkreditobligationer, og balancen toppede i 2017 på 4500 mia. dollar.

Siden oktober det år har Federal Reserve dog løbende nedbragt det til 4100 mia. dollar ved udgangen af 2018. Det sker ved, at centralbanken ikke geninvesterer hele beløbet, når obligationer udløber og indfries - dog med en maksimal reduktion på 50 mia. dollar om måneden.

Investorerne har stor fokus på denne kvantitative stramning, som banken på den måde gennemfører. Den kan nemlig sammenlignes med en renteforhøjelse. To centralbankøkonomer har beregnet, at en reduktion i balancen på 200 mia. dollar svarer til en renteforhøjelse på 25 basispoint.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display