London-fond henter Nordeas tidligere corporate finance-chef som rådgiver
Harald Grøn var tidligere chef for Nordeas corporate finance-afdeling.
Foto: Simone Astrid Pedersen/Arkiv
Finans Af
Rettet kl. 14.56. Se rettelse i bunden - Nordeas tidligere chef for corporate finance Harald Grøn rykker nu til den London-baserede fond Intermediate Capital Group (ICG), hvor han får en rolle som rådgiver. 

Det skriver Inside Business.

På Harald Grøns Linkedin-profil fremgår det, at han fra februar 2019 er "senior adviser" for ICG. Ifølge Inside Business bliver hans opgave at finde nye investeringer, der både kan være i gæld og aktiver.

For et år siden lancerede ICG sin seneste fond på lidt over 30 mia. kr., hvoraf omkring en femtedel er øremærket til investeringer i de nordiske lande, skriver mediet. 

I forbindelse med en omrokering i ledelsen i november 2017 stoppede Harald Grøn i Nordeas corporate finance-afdeling, hvor i mere end syv år havde været chef, først for den danske afdeling og siden de nordiske corporate finance-aktiviteter. 

Før det har han arbejdet 13 år i den svenske storbank SEB's corporate finance-afdeling og i PWC's corporate finance-afdeling. 

Rettelse: 
Tidligere fremgik det, at Harald Grøn får ansvaret for ICG's nordiske aktiviteter, men han får en rolle som rådgiver for fonden. 




NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



    Cxense Display