Estland dropper regel mod hvidvaskning af penge
Foto: Jacob Gronholt-Pedersen / Ritzau Scanpix
Finans Af
Estland dropper en regel, der skulle have hjulpet mod hvidvaskning af penge.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Reglen skulle tvinge personer, der er under mistanke for at drage fordel af suspekte transaktioner, til at bevise, at det foregår lovligt.

Den regel blev dog droppet af det estiske parlament torsdag. Det mente, den var for ukonkret, skriver Reuters.

Estlands regering er under lup, efter at Danske Bank sidste år bekræftede, at knap 1500 milliarder kroner strømmede igennem bankens estiske filial i årene 2007 til 2015.

Hvidvasksagen kostede både direktør Thomas F. Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen jobbet i Danske Bank.

Estland vil i stedet for den droppede regel forhøje straffen for hvidvask samt give det finansielle bagmandspoliti mere magt.

/ritzau/

Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



App lader dig afstemme firmaudgifterne i realtid

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard
Cxense Display