Finans Af
Verdens største kapitalforvalter, amerikanske Blackrock, vil afskedige 3 pct. af sine medarbejdere, eller i alt 500 ansatte.

Det skriver Bloomberg News, der har fået fingrene i et internt memo.

Sparerunden er den største i Blackrock siden 2016, og den er et svar på de urolige finansmarkeder, som har medført et pres på indtjeningen hos Blackrock, da investorerne trækker ind i de billige indeksfonde og ETF'er.

- Markedsusikkerheden er voksende, investorernes præferencer udvikler sig, og økosystemet, vi opererer i, bliver mere komplekst, udtaler Rob Kapito, topchef i Blackrock, i det interne papir til medarbejderne.

Meldingen kommer i kølvandet af, at andre aktører også har trukket sparekortet. State Street annoncerede onsdag, at 15 pct. af ledelsen skulle skæres fra, og tidligere har AQR Capital Management også meldt ud om reduktion i antallet af medarbejdere.

I Danmark har man også set, at Danske Bank har nedjusteret, fordi handelsindtægterne har svigtet i et svært efterår på finansmarkederne.

/ritzau/FINANS

NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display