To måneder efter han blev fritstillet: Thomas Borgen stifter nyt selskab
Thomas Borgen var adm. direktør for Danske Bank i ca. fem år.
Foto: Arkivfoto/Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Finans Af
Opdateret kl. 11.03 - To måneder efter Thomas Borgen blev fritstillet som adm. direktør i Danske Bank i forbindelse med hvidvasksagen, har den nu tidligere topchef stiftet et nyt selskab. 

Det skriver Finans.

Selskabet, der har fået navnet Borgen, blev stiftet 1. december og har adresse i Charlottenlund. Det er stiftet under branchekoden "virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse".

Over for Finans bekræfter Thomas Borgen, at virksomheden er stiftet.

"Selskabet har pt. ingen aktivitet. Det er for tidligt at vurdere, om der bliver aktivitet i fremtiden," skriver han til Finans og sender samme kommentar til Børsen.

Thomas Borgen har ikke yderligere kommentarer.

Fra 2013 til 1. oktober 2018 var han adm. direktør i Danske Bank. Men da landets største bank i midten af september offentliggjorde en intern rapport, der viste, at der fra 2007-2015 var strømmet 1500 mia. kr. gennem bankens estiske filial fra ikke-estiske kunder, uden at banken havde ordentligt styr på transaktionerne, trak Thomas Borgen sig som topchef.

Han ville dog blive på posten, indtil en afløser var klar. Men allerede halvanden uge efter – 1. oktober – udpegede bankens bestyrelse Jesper Nielsen som midlertidig adm. direktør og fritstillede Thomas Borgen.  
NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Dansk firma slukker ildebrande i Bangladesh

Sponsoreret af
The Trade Council
Cxense Display