Danske Bank har lagt 18 milliarder til side til bøder
Foto: PR-foto
Finans Af
Danske Bank kan stå over for massive bøder på baggrund af den store sag om hvidvask for milliarder gennem dens estiske filial. Men banken har lagt store beløb til side til dem.

Det siger den fungerende administrerende direktør, Jesper Nielsen, mandag i et interview med Bloomberg News.

Bufferen er ifølge direktøren på 2,7 milliarder dollar eller 17,8 milliarder kroner.

Den nuværende buffer overstiger ifølge direktøren "signifikant" det beløb, som banken er blevet beordret til at have som buffer af de danske myndigheder.

Han fortæller til mediet, at beløbet fortsat bliver øget, idet banken "ønsker at gøre, hvad der kræves, for at skabe den tiltro, der er nødvendig for at vise, at vi (Danske Bank, red.) er stærk og godt polstret".

Adspurgt om, hvorvidt den midlertidige direktør kunne overveje at blive administrerende direktør fremadrettet, svarer han, at han vil "diskutere det" med sin familie, hvis bestyrelsen ønsker det.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display