Medie: Nordea-filial i København i centrum for hvidvaskanklage
Foto: Chris Helgren/Ritzau Scanpix.
Finans Af
Mere end 98 pct. af alle de konti, som knytter sig til en sag om mulig hvidvask gennem Nordea Bank af midler fra russiske kriminelle knytter sig til en enkelt filial i København.

Det skriver Finans.

Der er tale om 332 kontonumre, der ifølge hvidvaskjægeren Bill Browder, er blevet brugt til at vaske sorte penge, og hvor overførsler for 150 mio. dollar eller næsten 1 mia. kr. er gået igennem. Af de 332 konti er 328 af dem tilhørende Nordeas filial på Vesterbrogade i København.

- Det lugter af hvidvask. Der er meget stor risiko for, at Nordea kan være blevet brugt til hvidvask. Disse kunder har så høj risiko, at de nærmest sprænger skalaen. Det kræver helt ekstraordinære stærke antihvidvaskprocedurer at beskytte sig som bank i disse tilfælde, siger hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft, som ejer revisorjura.dk, til Finans.

Transaktionerne er meldt til bagmandspolitiet.

Bill Browder har beskyldt Nordea i Danmark, Sverige, Norge og Finland for hvidvask og har overdraget dokumentation til myndighederne.

Hos Nordea vil man ikke kommentere oplysningerne.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display