CBS skærper regler for kommunikation efter Danske Bank-forsvar
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Finans Af
Når CBS-forskere kommunikerer i offentligheden, skal det klart fremgå, hvordan deres forskning er finansieret, og om de har bijob, som relaterer sig til deres forskning. Det ligger fast efter et møde i Akademisk Råd tidligere på ugen foranlediget af professor Steen Thomsens kritiserede Danske Bank-forsvar.

Det skriver Magisterbladet.

Steen Thomsen er professor og leder af Center for Corporate Governance på Copenhagen Business School (CBS). Han kom under beskydning for at gå meget ensidigt i brechen for Danske Banks ledelse i Børsen, uden samtidig at oplyse om at forskningscenteret, som han leder, blandt andet er finansieret af midler fra banken.

Professor Bent Meier Sørensen er næstformand for Akademisk Råd, og han fortæller, at rådet havde en længerevarende diskussion om de eksisterende retningslinjer, for at nå frem til noget som både direktionen og det videnskabelige samfund kan støtte.

"Vi nåede frem til et ønske om, at der skal være en eksplicit omtale af transparens i vores retningslinjer. Både angående finansiering af forskning samt eventuel bibeskæftigelse, hvis en forsker fx arbejder som konsulent," siger Bent Meier Sørensen til Magisterbladet.

Han mener ikke, at det er nogen voldsom ændring, da langt de fleste forskere allerede benytter sig af den praksis nu.

"Men vi vil sikre os, at det sker over hele linjen, så derfor får vi nu nogle mere præcise retningslinjer, siger han og fortæller, at rådet samtidig talte om, at forskere har en vidtgående pligt og ret til at formidle deres forskning."

"Derfor er vi også opmærksomme på, at forskerne har en ytringsfrihed, som vi meget gerne vil værne om, og som der ikke skal stilles spørgsmålstegn ved. Så det handler altså om, at præcisere, at der skal være klarhed og transparens om finansiering og bibeskæftigelse," siger professor Bent Meier Sørensen.

Det var forskningsdekan på CBS Søren Hvidkjær, som tog sagen op i Akademisk Råd på CBS. Som bilag til dagsordenen til rådsmødet sendte han Steen Thomsens oprindelige kronik i Børsen samt to artikler fra den efterfølgende dækning på magisterbladet.dk.

Kilde: Magisterbladet.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display