Medie: Danske Bank brød også hvidvaskregler i Norge
I kølvandet på hvidvasksagen har Danske Bank-topchef Thomas Borgen besluttet at fratræde sin stilling.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Finans Af
Samtidig med, at Danske Banks estiske filial blev lukket ned, fik storbanken kraftig kritik i Norge.

Det skriver det norske erhvervsmedie Dagens Næringsliv.

Da det norske finanstilsyn i 2015 var på kontrolbesøg i Danske Banks markedsafdeling i Norge, fandt finanstilsynet "fundamentale mangler".

Både legitimation og dokumentation for selskabskunder og personerne, der repræsenterer selskaberne, manglede, ligesom der også var manglende oplysninger om, hvem der stod bag selskaberne og hvad formålet med kundeaftalerne var.

Selvom reglerne dikterede streng kontrol, blev der ifølge Dagens Næringsliv ikke gennemført nogen kundekontrol overhovedet.

Ifølge Dagens Næringsliv indrømmede Danske Bank, at anti-hvidvaskarbejdet ikke havde været godt nok, men at mange tiltag var blevet sat i gang i 2014 for at hjælpe situationen. Det beroligede dog ikke tilsynet, der efterfølgende fulgt op.

"Filialens efterlevelse hænger nøje sammen med koncernens udviklingsarbejde, når det gælder systemer, overvågning og rapportering," siger Jo Singstad, der er kommunikationsrådgiver i det norske finanstilsyn, til Dagens Næringsliv.

Fra Danske Banks kommunikationsdirektør Stian Arnesen lyder det i et skriftligt svar til Dagens Næringsliv, at det danske finstilsyn har kendt til rapporten fra det norske finanstilsyn i 2015.

"Finanstilsynets rapport fra 2015 viste, at vi var nødt til at forbedre og forstærke kundekontrollen, og vi er i dag på et helt andet sted, når det gælder det og dokumentation. Det som er sket i den estiske filial har på ingen måde noget med vores norske virksomhed at gøre. Udover det har vi siden 2014 arbejdet målrettet for at styrke vores indsats på anti-hvidvaskområdet betydeligt, hvilket Finanstilsynet også skriver i sin rapport," skriver til Dagens Næringsliv. 


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



    Cxense Display