Pensionskasse fastholder forbud mod køb af Danske Bank-aktier: Thomas Borgen skal gå af med det samme
Foto: PR-foto
Finans Af
Danske Banks adm. direktør Thomas Borgen skal stoppe i banken med det samme. Sådan lyder meldingen fra aktionæren MP Pension, som har svært ved at forstå, hvorfor han bliver ved med at møde på arbejde frem til, at der er fundet en afløser.

 "Vi mener, at hvidvasksagen og i særdeleshed også rapporten implicerer den nuværende ledelse. Vi har svært ved at se, hvordan vi skal genopbygge tilliden til banken, når Thomas Borgen bliver siddende, som han gør lige nu, selvom han har opsagt sit job," siger Jens Munch Holst, adm. direktør i MP Pension.

MP Pension satte i forsommeren Danske Bank i karantæne. Det betyder, at pensionskassens porteføljeforvaltere ikke må købe yderligere aktier i banken. Og så længe Thomas Borgen stadig møder på arbejde, bliver den karantæne ikke ophævet.

"Thomas Borgen har selv erkendt, at det er hans ansvar, og derfor er vi noget uforstående over for, at han stadig går på arbejde," siger Jens Munch Holst.

Har bedt om møde

Pensionskassen har desuden bedt om et møde med bankens ledelse - dog helst uden Thomas Borgens tilstedeværelse.

"Bankens størrelse gør, at man har et ansvar som investor for, at banken kommer på fode igen. Derfor har vi heller ikke frasolgt aktien," siger Jens Munch Holst.




Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display