Finans Af
Kun en ud af 100 banker og realkreditforeninger i Storbritannien har sendt sidste uges renteforhøjelse videre til indskyderne, hvilket forårsager vrede hos flere parlamentsmedlemmer.

Det skriver The Times.

Bank of England har for nylig hævet basisrenten for blot anden gang i et årti. Renten blev løftet fra 0,5 pct. til 0,75 pct.

"Det er ikke en overraskelse, at vores banker arbejder så hårdt for at genopbygge tilliden hos kunderne, når de ignorerer den første mulighed for at give deres sparere noget tilbage. Imens går det hurtigt med at hæve priserne for udlånerne," siger Nicky Morgan, som er formand for den britiske finanskomité, til The Times.

HSBC og Barclays, to af de fem største banker, har allerede hævet realkreditten, men sparerene har ikke fået gavn af den højere rente. Lloyds følger trop den 1. september, og bankernes fremgangsmåde vil ifølge The Times sandsynligvis give mere indtjening.

Ifølge Moneyfacts, som er et forbrugsfinansieringsselskab, har 28 pct. af långiverne allerede hævet deres realkreditlån, typisk med 0,25 pct. point, mens kun 10 pct. af udbyderne af opsparingskonti har sagt, at de vil hæve satserne.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display