Forretningsmand melder 26 ansatte fra Danske Banks estiske filial til politiet
Foto: Mads Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Finans Af
William Browder, chef for Hermitage Capital Management, har nu udvidet sin sag mod Danske Bank i forbindelse med bankens involvering i mulig hvidvask af et tocifret milliardbeløb gennem Estland.

Fondschefen, kendt som Bill Browder, meldte for to uger siden banken til Bagmandspolitiet i Danmark, SØIK.

Nu har han også meldt 26 af bankens ansatte i den estiske filial til anklagemyndigheden og finanstilsynet i Estland, skriver Bloomberg News.

Hermitage Capital blev i 2007 offer for et tyveri af 1,4 mia. kr., som investeringsfonden havde indbetalt i skatter til den russiske stat.

William Browder og hans researchere har lige siden milliardtyveriet forsøgt at opspore bagmændene og afsløret, at en stor del af pengene blev sendt gennem Sampo Bank, som blev opkøbt af Danske Bank i 2006.

Hermitage var desuden arbejdsgiver for den russiske advokat Sergei Magnitskij, som døde i et russisk fængsel i 2009, og ifølge Brill Browder er det på grund af hvidvasksagen. Browder er også - in absentia - blevet idømt en fængselsstraf i Rusland.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display