Danske Bank blev brugt til hvidvask under oprydning
Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Finans Af
Mens Danske Bank var i gang med at lukke ned for porteføljen af hvidvaskkunder i den skandaleramte estiske filial, blev mere end 55 mio. kr. i september 2015 sendt gennem filialen som led i hvidvaskning.

Det skriver Finans, der har fået indsigt i amerikanske retsdokumenter.

"Det er et tydeligt eksempel på, at man ikke har foretaget den nødvendige overvågning. Man har haft kikkerten for det blinde øje. Jeg kan ikke forstå, at man på det tidspunkt – så sent i forløbet – ikke har lært noget. Det er hovedrystende," siger Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert og indehaver af Revisorjura, til Finans.

Allerede i 2013 advarede en whistleblower om ulovligheder i den estiske filial og i oktober 2014 besluttede bankens direktion at droppe problemkunderne. Det estiske finanstilsyn mente dog, at oprydningen gik for langsomt og gav i juli 2015 banken et påbud om at fremskynde oprydningen. 


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display