Nordea-direktør kræver whistleblower afsløret efter udtalelser i skjult optagelse
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Finans Af
Direktøren for Nordeas baltiske afdeling Luminor er havnet i noget af en gang uføre, efter en videooptagelse af ham er blevet lækket.

Det skriver flere svenske medier, bl.a. Dagens Nyheter og Dagens Industri.

Optagelserne er af Luminors adm. direktør Erkki Raasuke fra et møde i kølvandet på Nordea og den norske bank DNB's sammenlægning af de baltiske aktiviteter i foråret.

Sammenlægningen skete under store protester fra bl.a. medarbejderne. Ifølge Dagens Industri valgte Erkki Raasuke at sætte hårdt mod hårdt og i de lækkede optagelser kritiserer han bl.a. bankens tillidskvinde for hendes hårfarve og udseende, ligesom han sidestiller fagforeningsarbejde med terrorisme.

"Vi betragtes som en slags østeuropæiske idioter, der ikke kan spise med kniv og gaffel," siger han ifølge Dagens Nyheter i videoen.

Videoen er blevet spredt via en whistleblower, og det har fået Erkki Raasuke til at gå rettens vej i forsøget på at sagsøge whistlebloweren.

Domstolen gav bankdirektøren medhold, og Google blev anmodet om at udlevere whistleblowerens identitetsoplysninger. Ifølge Dagens Industri er det endnu uklart, om Google vil udlevere oplysningerne.


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display