Rekordoverskud: Bankerne tjente 40 milliarder sidste år
Foto: Arkiv: Scanpix
Finans Af
Det går godt for de danske banker, der kan glæde sig over, at de sidste år skabte et samlet overskud på 40 milliarder kroner.

Det viser Finanstilsynets årlige analyse af bankernes regnskaber.

Beløbet er cirka 20 procent større end overskuddet året inden, og det er det højeste, som Finanstilsynet har registreret. Det skriver DR.

Det er især på gebyrerne, at pengeinstitutterne henter penge hjem, mener Ulrik Marschall, der er kommunikationschef ved Mybanker.dk.

- Indtjeningen på gebyrer er steget voldsomt på relativ kort tid.

- Bankerne skal tjene penge, men de tjener måske så meget, at de kunne dele mere ud til deres kunder i form af billigere priser, siger han.

Han opfordrer derfor alle bankkunder til at tage en snak med deres bank.

- Vores erfaring siger, at det godt kan betale sig at forhandle. Man skal ikke bare tage det for gode varer, når man får et tilbud. Så skal man gå i dialog for at presse priserne. Det er der rum til, kan vi jo se, siger Ulrik Marschall.

Ud af de 40 milliarder kroner sendes omkring 20 milliarder videre til ejerne i form af udbytte eller tilbagekøb af aktier.

Finanstilsynet opfordrer bankerne til at polstre sig, så de kan modstå tab i de kommende år.

I tilsynets analyse fremgår det også, at de gode økonomiske tider og lave renter har skabt en øget risikovillighed hos bankerne.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display