Medie: Topdanmark omorganiserer sig
Foto: Arkiv: Ritzau Scanpix
Finans Af
Topdanmark omorganiserer sig, og fem forretningsområder bliver til tre divisioner.

Det skriver Finanswatch.

- Med den her struktur lægger vi op til, at vi gør mere brug af den viden, vi har på tværs, siger administrerende direktør Peter Hermann til mediet.

Omorganiseringen medfører, at direktøren for Privat fratræder.

De tre nye divisioner bliver Privat, Erhverv & Landbrug samt Liv, og der bliver oprettet to tværgående servicefunktioner i Kundeservice og Forretningsudvikling.

Mens Liv-divisionen kommer til at at omfatte det hidtidige Liv-selskab, kommer Erhverv & Landbrug til at bestå af de hidtidige forretningsområder Erhverv, Landbrug og erhvervsdelen af Partnere. Privat-divisionen kommer til at bestå af det hidtidige Privat samt privatdelen af Partnere.

Her har man sat en rekrutteringsproces i gang for at finde en divisionsdirektør, da Erik Adrian, der indtil nu har været direktør for Privat, ikke fortsætter i Topdanmark.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display