Alm. Brand skruer forventninger op trods nedgang i resultat
Alm Brands administrerende direktør, Søren Boe Mortensen, har udsigt til højere indtjening i 2018.
Foto: Scanpix/Thomas Lekfeldt/arkiv
Finans Af
Forsikringsselskaber Alm. Brand kan opjustere sin forventninger til kassebeholdningen i 2018 med mindst 50 millioner kroner.

Det skyldes blandt andet fremgang i salget af forsikringer, oplyser Alm. Brand i en meddelelse i forbindelse med regnskabet for første kvartal.

Koncernen venter nu at tjene 500-600 millioner kroner før skat i år mod tidligere ventet 450-550 millioner kroner.

"Koncernens resultat for første kvartal blev på trods af modvind på de finansielle markeder bedre end forventet," siger administrerende direktør Søren Boe Mortensen i en meddelelse.

Fjerdestørste forsikringsselskab

Alm. Brand er Danmarks fjerdestørste forsikringsselskab med en markedsandel, som ifølge selskabet er ti procent. Forsikringsselskabet har omkring 300.000 privatkunder og 100.000 erhvervs- og landbrugskunder.

Alm. Bank tjener langt de fleste af sine penge på at sælge forsikringer, men har også aktiviteter inden for pension og bankforretning.

De samlede indtægter i Alm. Brand-koncernen steg til knap 2,2 milliarder kroner mod knap 2,0 milliarder i samme periode 2017.

Samlet faldt resultatet før skat dog alligevel til 223 millioner kroner fra 272 millioner i perioden året før. Det er dog alligevel bedre, end selskabets ledelse havde forventet.

Især et tab på 15 millioner kroner på investeringer trækker ned. I samme kvartal i 2017 lød den post på en gevinst på 38 millioner kroner.

Stigende salg af forsikringer

Men salget af forsikringer går godt. Præmierne steg 2,0 procent i forhold til i samme periode 2017. Samtidig nød Alm. Brand godt af færre skader.

Bankforretningen går ikke helt så godt, og resultaterne her betegnes som "ikke tilfredsstillende".

"Banken udvikler sig positivt, men vi har fortsat et arbejde med at forbedre resultaterne," siger Søren Boe Mortensen om banken, der har opkøbt en del af Saxo Bank.

"Integrationen af aktiviteterne fra Saxo Privatbank udvikler sig som planlagt, og vi forventer, at opkøbet allerede fra næste år vil forbedre bankens resultat betydeligt," siger han.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display