Finans Af
Det blev lige akkurat ikke til en rente på 3,00 pct., da det amerikanske finansministerium holdt auktion over tiårige obligationer for 25 mia. dollar onsdag. Renten på papirerne blev sat til 2,995 pct. - altså blot et halvt basispoint fra. Det skriver Bloomberg News.

Den tiårige rente er ellers skudt i vejret onsdag blandt andet på baggrund af den stigende oliepris, som kan sparke til inflationen i økonomien. Kort efter auktionen lå den tiårige rente lige akkurat under 3,00 pct., men havde tidligere onsdag været så højt oppe som 3,01 pct.

Investorerne indgav bud på auktionen svarende til 2,56 gange det udbudte antal obligationer, og det er et højere niveau end snittet på 2,43 gange målt på de seneste ti auktioner.

Det amerikanske finansministerium holder i denne uge en ganske stor auktion over statsobligationer. I alt skal ministeriet finde 83 mia. dollar ved ugens udstedelser. Tirsdag var der en noget svag efterspørgsel ved salget af treårige-obligationer for 31 mia. dollar. Torsdag sætter ministeriet desuden 30-årige obligationer for 17 mia. dollar til salg.

Det fortsatte store statslige underskud i USA, som finansministeriet finansierer ved obligationssalg, giver bekymring for, at det vil medføre et overudbud af amerikanske statsobligationer, og det vil med tiden kunne presse renten op.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display