Nordea finder ny finansdirektør internt
Nordea er klar med sin nye finansdirektør. 46-årige Christopher Rees er fundet i egne rækker.
Foto: Sarah Christine Nørgaard/ Ritzau Scanpix
Finans Af
Nordens største bank Nordea har fundet sin fremtidige finansdirektør internt i banken.

Det bliver den 46-årige Christopher Rees, der kommer til at sidde i direktørstolen og bliver en del af koncernledelsen.

 


Om den nye finansdirektør siger administrerende direktør Casper von Koskull.

- Med Christopher har vi fundet den ideelle finansdirektør for Nordea. Christopher har betydelig sektorerfaring og et stærkt globalt perspektiv i kraft af sin karriere. Desuden har han stor erfaring med at lede teams, der præsterer topresultater, siger han i en meddelelse.

Christopher Rees er i øjeblikket leder af Wholesale Banking og Nordea Markets.

- Den transformation, der for nylig er gennemført i Markets, vidner om Christophers evne til at skabe resultater for fremtiden. En evne, der også vil blive værdsat i forbindelse med gennemførelsen af transformationen af Group Finance & Business Control. Jeg er glad for at se, at vi kan fremme og pleje talent internt og ser frem til at byde Christopher velkommen i koncernledelsen, siger Casper von Koskull.

Christopher Rees starter som finansdirektør første marts.

- Jeg glæder mig meget til denne udfordring og til at fortsætte det spændende arbejde med at skabe Nordeas fremtid i min nye rolle, siger Christopher Rees.

- ritzau/FINANS


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display