Banker sure over øgede priser for kursinformationer
Foto: Michael Buholzer/Scanpix
Finans Af
De store børser i Europa har gennemført prisstigninger på kursinformation inden nye regler - Mifid II - træder i kraft til nytår, og det gør kunderne vrede.

Det skriver Financial Times.

Banker og højfrekvens-handlere med flere er utilfredse med, at BME (børsen i Madrid), Nasdaq, Euronext og Deutsche Börse samlet har hævet priserne fra 1. januar.

Konflikten er størst mellem den schweiziske storbank UBS og den spanske børs. UBS' handelsplads UBS MTF, der ifølge Financial Times sidder på 2,5 pct. af handelsvolumen i Europa, vil ikke fra 1. januar handle spanske aktier som følge af den markante prisstigning på kursinformation. Men også andre kritiserer beslutningerne.

Konflikten er blusset op, da den lave volatilitet på aktiemarkedet har gjort det svært for højfrekvenshandlere og market makers at opretholde lønsomheden. Desuden ser de traditionelle børser handelsvolumen forsvinde til andre markedspladser.

Det skønnes ifølge avisen, at mere end en tredjedel af al handel finder sted uden for de officielle børser.

Børserne på den anden side hævder, at prisstigningerne skyldes øget kvalitet og gennemsigtighed i kursinformationen fra børserne.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display