Iværksættere får banker med på app mod id-tyveri
Mange tusinde danskere får hvert år misbrugt deres cpr-nummer, ifølge Frank Lyhne.
Foto: Scanpix
Finans Af
En løsning der kan sikre privatpersoner og virksomheder mod svindel med deres identitet er på vej fra de to iværksættere Frank Lyhne og Peer H. Madsen, i samarbejde med flere finansielle aktører i Danmark.

 "Vi startede CPR Lås fordi jeg havde en ven, der fik stjålet sin pung og derefter startede misbruget af hans identitet. Han havde en forsikring med id-tyveri, men forsikringerne hjælper kun med at få stoppet de køb og abonnementer tyven havde lavet," siger Frank Lyhne og tilføjer:

"Han oplevede, at tyven misbrugte identiteten igen nogle måneder senere. Så vi ville gerne lave en løsning, hvor man kunne undgå misbrug - altså forebyggende, og dermed kom vi op med CPR Lås."

Udviklingen har taget to år, og kostet godt 1 mio. kr., ifølge iværksætteren.

"Vi vil gerne til udlandet med løsningen, og ca. 70 pct. af alle lande i verden har et lignende system som vi har med CPR-nummer," siger Frank Lyhne, der anslår, at mange tusinde danskere hvert år får misbrugt deres identitet.

Løsningen fungere ved at man som bruger opretter sig derefter ham man mulighed for at 'spærre' sit CPR-nummer. Nummeret kan så låses op når brugeren har brug for at identificere sig, dette foregår via appen eller via et password som brugeren selv har lavet, oplyser virksomheden.

"Løsningen er klar til at blive rullet ud her hen over efteråret og vi glæder os til at danskerne igen ikke skal være nervøse for at deres identitet falder i forkerte hænder," siger Peer H. Madsen i en kommentar.

Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display