Pensionskunder fanget i negativt afkast
Charsten Christensen fra Skandia giver negativt afkast til 8000 af sine kunder.
Foto: PR-foto
Finans Af
Op mod 8.000 kunder i pensionsselskabet Skandia kan se frem til at se deres pensionsopsparing skrumpe. Højere gebyrer og lavere rente i produktet Bonuspension betyder nemlig, at de nu får negativt  afkast.

Det skriver Finans.

»Det er uden tvivl det dårligste pensionsprodukt, vi har på det danske marked i øjeblikket,« siger Gert Aage Nielsen, der er partner i rådgivningsfirmaet Bedstpension, til Finans.

Situationen opstår, fordi Skandia har sænket renten på produktet fra 1. februar i år, så kundernes opsparing fremover kun vokser med 0,25 pct. om året. Det fremgår af en anmeldelse til Finanstilsynet.

Kunderne er samtidig blevet pålagt et ekstra administrationsgebyr på 100 kr. om måneden. Det betyder, at op mod 8.000 kunder reelt ender med et negativt afkast, når omkostningerne er betalt. I andre selskaber ligger depotrenten på 1,8-6,0 pct. afhængig af selskab og produkt.

»Jeg kan godt konstatere, at andre giver en anden depotrente end os, men det må være en del af deres strategi. Vi ser det som et døende produkt fremadrettet,« siger Charsten Christensen, der understreger, at alle kunder har fået mulighed for at skifte til et andet produkt uden garanti.



Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display