Stine Bosse i spil som ny formand for Bank Nordik
Trygs eks-topchef Stine Bosse (billedet) indstilles nu som ny bestyrelsesformand i Bank Nordik.
Foto: Charlotte Elgaard
Finans Af
Den tidligere topchef i forsikringskoncernen Tryg, Stine Bosse, bliver muligvis ny formand i Bank Nordik.

På den kommende generalforsamling skal Bank Nordik vælge nye bestyrelsesmedlemmer og her indstilles Stine Bosse som bestyrelsesformand. 

"BankNordik er blevet en attraktiv virksomhed, som formår at tiltrække god arbejdskraft – også til bestyrelsen. Det er meget glædeligt, at det er lykkedes at tiltrække så stor en kapacitet som Stine Bosse til bestyrelsen," udtaler Bank Nordiks afgående bestyrelsesformand, Klaus Rasmussen. 

Eks-boss i Tryg har brugbar erfaring

Han fremhæver især Stine Bosses erfaring som et aktiv for Bank Nordik-bestyrelsen.

"Hun har stået i spidsen for en af nordens store finansielle virksomheder og efterfølgende siddet i bestyrelsen for nordens største bank, Nordea, samt en af europas største virksomheder, den tyske Allianz koncern. Det siger ikke så lidt om bankens nuværende position, at hun melder sig til at bære stafetten videre, og jeg ønsker hende held og lykke med at udvikle banken videre," udtaler Klaus Rasmussen. 

I september sidste år valgte Stine Bosse at forlade sin bestyrelsespost i malerkoncernen Flügger pga. grundlæggende uenighed med hovedaktionæren Ulf Schnack. Det gav hende mulighed for at tage to nye bestyrelsesposter, og nu ser det ud til, at Bank Nordik kan blive en af dem.

I dag er Stine Bosse bestyrelsesmedlem i verdens største forsikringsselskab Allianz, formand for Det Kongelige Teater og tænketanken Concito, mens hun er menigt bestyrelsesmedlem i TDC og norske Aker og tidligere Nordea. 

Tid til udskiftning

De nuværende bestyrelsesmedlemmer har siddet i bestyrelsen i mange år og fratræder altså ved generalforsamlingen. 

"På et eller andet tidspunkt må der skiftes besætning, og nu forekommer som et godt tidspunkt," lyder det fra Klaus Rasmussen. 

Det drejer sig om formanden Klaus Rasmussen, der er statsautoriseret revisor, tidligere adm. direktør i Codan og bankens næstformand, Jens Erik Christensen, tidligere regionsdirektør i Sydbank Niels Vestermark og direktør i Faroe Petroleum Nils Sørensen.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display