Krav til pensionskasser: Drop sorte investeringer
Pensionsselskaberne skal ud af olie, gas og kulindustrien, mener en ny initiativgruppe.
Foto: Colourbox
Finans Af
Kom ud af investeringer i kul, gas og olie. Og hellere i dag end i morgen. Sådan kommer opfordringen til at lyde på generalforsamlingerne i tre de tre pensionskasser DIP, JØP og MP Pension.

En gruppe, der kalder sig Ansvarlig Fremtid har nemlig sat sig for at få pensionsselskaberne til at droppe de såkaldte sorte investeringer.

Første gang forslaget bliver behandlet er i morgen på generalforsamlingen hos DIP, der er ingeniørernes pensionskasse.

Paradoks for ingeniører

"Danskerne sparer på energien, skifter til sparepærer og sætter solceller op. Men klimagevinsten bliver ædt op, når vores pensionsmidler samtidig finansierer klimaforandringerne,"siger en af initiativtagerne, Rose Maria Laden Holdt i følge en pressemeddelelse.

Hun er selv medlem af DIP og mener, at paradokset er særlig slemt for ingeniørerne.

"Mange ingeniører arbejder hver dag på teknologier til en grøn omstilling. Derfor giver det ikke mening, at vores livs største opsparing arbejder den stik modsatte vej," siger hun og opfordrer pensionsselskaberne til hurtigst muligt at vende ryggen til de sorte investeringer.

"Det bliver dyrt at leve i en verden med de klimaforandringer, forskerne stiller os i udsigt, og derfor skal der sadles om. Og hellere komme først, inden boblen brister, og alle andre også vil af med aktierne," siger Rose Maria Laden Holdt.

 

Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display