Ny finansgigant på vej - Jyske Bank køber BRF
Jyske Bank gifter sig med BRF Kredit. Billedcollage.
Foto: Scanpix
Jyske Bank fortsætter sine opkøb, og overtager realkreditkoncernen BRF Kredit.

"I henhold til aftalen overtager Jyske Bank samtlige aktier i BRFkredit fra BRFholding a/s mod udstedelse af nominelt 237.600.000 kr. nye aktier i Jyske Bank svarende til 25 pct. af selskabskapitalen efter sammenlægningens gennemførelse," skriver Jyske bank i forbindelse med regnskabet for 2013.

Jyske Bank har inden for de seneste år også købt de sunde dele af den krakkede Fjordbank Mors, ligesom banken sidste år overtog konkursramte Spar Lolland.

Vil være totalleverandør


 Målet med nu også at købe inden for realkredit er ifølge bankens meddelelse at skabe en koncern, som kan agere som totalleverandør af finansielle ydelser.

"Sammenlægningen af Danmarks tredjestørste bank og fjerdestørste realkredit­institut skaber en markant aktør i den danske finanssektor. Kombinationen af de to virksomheders forretningsmodeller skaber en totalleverandør af finansielle produkter til alle kundegrupper," skriver banken og fortsætter:

"Der er et stort vækstpotentiale ved krydssalg mellem bank- og realkredit­kundebaserne. Der er betydelige omkostningssynergier med lav integrationsrisiko fra optimering af it, forretningsprocesser, overlappende funktioner og kapital."

Bliver et datterselskab


Når handlen gennemføres, vil BRF blive et selvstændigt datterselskab under Jyske Bank.

Begge selskaber har netop offenliggjort 2013-regnskaber. Jyske Bank kom ud af året med plus på 2,3 mia. kr. før skat, mens BRF landede et overskud på på 400 mio kr.

 Når fusionen er på plads, ventes det at der kan barberes op mod 600 mio. kr. af omkostninger.

"Fordelt med ca. 300 mio. kr. på omkostninger og ca. 300 mio. kr. på indtjening, men hvor fordelingen mellem de to synergier kan afhænge af markedsforholdene. Integrationsomkostninger relateret til it, forretningsprocesser, medarbejdere, ejendomme, ekstern bistand mv. forventes at andrage 300-400 mio. kr."


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display