DR: Bank-milliarder var et skud i tågen
Danske Bank var ifølge DR-dokumentaren "Sikke en fest" en af de banker, der pressede på for at få staten til at droppe upside-modellen i bankpakke II. Ifølge programmet gik staten derfor glip af op til 24 mia. kr.
Foto: PR
24 mia. kr. Dette beløb kunne staten have tjent, hvis man ikke havde droppet upside-modellen i bankpakke II, da man forhandlede den på plads tilbage i 2009.

Det hævdede DR-dokumentaren "Sikke en fest", da programmet blev sendt i sidste uge, men nu bliver hele præmissen godt og grundigt skudt ned.

Det er DR's eget program om faktatjek, Detektor, der kan afsløre, at de 24 mia. kr., som blev omtalt i programmet, bygger på et meget løst grundlag.

Teoretisk regnestykke

Den er den tidligere overvismand Christen Sørensen, der i programmet kom med beregningen om, at staten var gået glip af de 24 mia. kr.

Men nu afslører den tidligere overvismand, hvad der ligger bag beregningen.

"Jeg bliver stillet et spørgsmål om, hvor meget man kunne have tjent, og så laver jeg et teoretisk regnestykke og gør meget klart, at det er teoretisk," siger Christen Sørensen til Detektor.

Espersen under anklage

Historien om bankpakke II ramte ellers alle medier i sidste uge, da det i "Sikke en fest" blev afsløret, at den daværende erhvervsminister Lene Espersen (K), efter pres fra Danske Bank og Nordea, havde trukket den omstridte upside-model ud af bankpakken, som ellers ifølge DR's dokumentar kunne have sikret staten i omegnen af 24 mia. kr., fordi staten kunne have fået del i bankernes eventuelle kursgevinst.

Men ifølge overvismand Christen Sørensen er det umuligt at sige, hvorvidt staten er gået glip af mange mia. kr. eller ej.

"Det betyder, at man ikke kan sige noget, medmindre man siger, at man antager. Og derfor kan det principielt gå fra nul til noget, der er større. Det er der ingen af os, der ved," siger han til Detektor.

Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display