Finansrådet støtter offentligt tilsyn med Cibor
Direktør i Finansrådet, Jørgen A. Horwitz, mener, at det er altafgørende, at markedsaktørerne har tillid til Cibor-renten. Finansrådet støtter derfor en uvildig undersøgelse.
Foto: Finansrådet
Finans Af
Selv om Finansrådet ikke mener, at der er har været noget galt med bankernes fastsættelsen af referencerenten, Cibor, støtter de alligevel op om, at der skal være offentligt tilsyn med fastsættelsen af renten.

"I den forbindelse er Finansrådet enig med erhvervs- og vækstministeren i, at et offentligt tilsyn fremadrettet vil kunne være med til at styrke tilliden til referencerenten set i lyset af den senere tids kritik," skriver Finansrådet i den redegørelse om Cibor-renten, som de netop har sendt ud.

"Tillid er afgørende for referencerenter, og derfor anerkender vi, at det ikke er nok, at bankerne har tillid til Cibor. Det er derfor vigtigt for Finansrådet, at vi i samarbejde med brugerne får styrket tilliden til referencerenten," siger Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz i en pressemeddelelse.

Læs også: Sohn griber ind over for Cibor


Finansrådet, der er interesseorganisation for bankerne, understreger, at de nu vil indlede en dialog med interesseorganisationer om at forbedre måden, man finder frem til referencerenten.

"Vi er naturligvis også parate til at drøfte yderligere tiltag sammen med den kommende tilsynsmyndighed, som erhvervs- og vækstministeren har bebudet," siger Jørgen A. Horwitz i meddelelsen.

Se Finansrådets redegørelse her






Forsiden lige nu


Børsen anbefaler