Finansrådet: Ingen boligejere er blevet snydt
Direktør i Finansrådet Jørgen A. Horwitz har i dag redegjort for Rådets rolle i Cibor-sagen.
Foto: Finansrådet
Finans Af
Finansrådet afviser klart, at boligejere med lån, der er linket til Cibor-renten, har betalt for meget.

Det fremgår af Finansrådets netop offentliggjorte redegørelse.

"Det er centralt at slå fast, at de underliggende Cibor-lån og de sammenlignelige rentetilpasningslån prisfastsættes stort set ens, når de sælges," skriver rådet i redegørelsen.

De forklarer, at låntageren ved udstedelsen stort set har betalt de samme renteomkostninger, uanset hvilke type obligationslån der er valgt.

"Såfremt Cibor skulle være stillet for højt, ville de almindelige markedsmekanismer betyde, at investorerne på udstedelsestidspunktet ville være interesseret i at betale en merpris for Cibor-obligationer. Låntager ville således blive kompenseret ved at få en lavere restgæld på sit lån og derved ikke være stillet ringere, end hvis Cibor var fixet lavere. Dette vil generelt være gældende for alle niveauer af Cibor. Det ses dog ofte, at likviditeten i rentetilpasningsobligationer er større end i Cibor-obligationer, hvilket kan afspejle sig i kursen," skriver Finansrådet.

Med det konstaterer Finansrådet, at der ikke er nogen boligejere, som har optaget lån med Cibor-renten som referencerente, der er blevet snydt.

Se Finansrådets redegørelse her

Forsiden lige nu


Børsen anbefaler