-
Peter Stein
Nyt job
1. maj 2013 Kl. 7:25
Middelfart Sparekasse - Peter Stein er pr. 1. maj ansat som privatrådgiver i Middelfart Sparekasse i Dalum.
Peter Stein har 25 års erfaring fra den finansielle sektor, hvor han siden 1987 har været beskæftiget med kunderådgivning.
Han er 46 år og kommer senest fra en stilling som privatkunderådgiver i Sydbanks afdeling i Dalum.
-
Anne Louise Eberhard
Fylder år
30. apr. 2013 Kl. 15:00
Danske Bank - Anne Louise Eberhard, direktør, fyldte 50 år den 24. april.
Som global chef for Relationship Management i Corporates & institutions, Danske Bank, er Anne Louise Eberhard kundeansvarlig for alle virksomheder, institutioner og finansielle kunder. Derudover er Anne formand for forretningskomiteen og bestyrelsesmedlem i bl.a. Danske Banks russiske datterselskab. Hun er medlem af VL gruppe 70 - København.
Annes karriere har primært været fokuseret på erhvervskunder og institutionelle kunder, siden hun kom til Danske Bank i 1984, og Anne har været leder i mere end 20 år. Gennem årene har hun haft forskellige roller i banken, såsom chef for Corporate & Institutional Banking Danmark, dealer, Senior Relationship Manager for store danske virksomheder, direktør i Corporate Finance, chef for Credit Portfolio Management, chef for Acquisitions & Leveraged Finance.
Anne har en kandidatgrad i jura fra Københavns Universitet, en HD i erhversøkonomi fra CBS samt Leadership Programmes fra Harvard Business School og INSEAD.
-
Casper Nissen Larsen
Udnævnelse
30. apr. 2013 Kl. 8:23
Sparekassen Vendsyssel - Casper Nissen Larsen er udnævnt som ny afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssels afdeling i Brønderslev.
-
Jette Moldrup
Fylder år
29. apr. 2013 Kl. 8:11
Kommunekredit - Jette Moldrup, afdelingschef i Kommunekredit, fyldte 50 år den 25. april
Jette Moldrup kom til Kommunekredits Finansafdeling i 2001 som Vice President med ansvar for Kommunekredits funding, og arbejdede her primært med Kommunekredits udstedelsesaktiviteter på de internationale kapitalmarkeder.
I 2007 blev Jette Moldrup afdelingschef med ansvar for at opbygge Kommunekredits Treasury funktion, som omfatter en investeringsportefølje svarende til ca. 20 mia. kr. Samtidig blev Jette Moldrup en del af Kommunekredits samlede ledelsesteam.
Jette Moldrup blev i 2011 udnævnt til afdelingschef for Kommunekredits udlånsafdeling med ansvar for udlån og rådgivning til bl.a. kommuner, regioner og forsyningssektoren.
Jette Moldrup er cand. merc. fra Handelshøjskolen i København og har igennem hele sin karriere været beskæftiget i den finansielle sektor.
-
Christine Paludan-Müller
Nyt job
24. apr. 2013 Kl. 7:00
Nordea-fonden - Christine Paludan-Müller er ansat som projektchef i Nordea-fonden, hvor hun får ansvar for at finde og udvikle projekter inden for sundheds- og ernæringsområdet.
Hun har en ph.d. i fødevarevidenskab og kommer fra en stilling som seniorprojektleder i Kræftens Kæmpelse. Christine Paludan-Müller har tidligere været ansat hos Leo Pharma A/S og på Københavns Universitet.
-
Flemming Kragh Thomassen
Nyt job
23. apr. 2013 Kl. 8:00
Sparekassen Kronjylland - Flemming Kragh Thomassen er pr. 1. marts ansat som ny erhvervskunderådgiver i Sparekassen Kronjylland i Hadsten.
Han er 33 år og oprindeligt uddannet i Danske Bank. Han har tidligere arbejdet i Danske Banks afdelinger i Hamborg og København. De sidste seks år har han været ansat som kunderådgiver i Jyske Bank i Viby.
-
Maria Nedergaard
Nyt job
22. apr. 2013 Kl. 7:45
Jyske Bank - Maria Nedergaard er ansat som bankrådgiver i Jyske Bank i Skanderborg. Hun er 37 år og har mange har års erfaring fra den finansielle sektor i Østjylland. Hendes opgave i Jyske Bank bliver at rådgive nye og eksisterende privatkunder.
-
Erik Bennike
Udnævnelse
19. apr. 2013 Kl. 9:30
Pensiondanmark - Erik Bennike er udnævnt til Chief Portfolio Manager for Emerging Market Kredit i Pensiondanmark.
Erik Bennike er 31 år, cand.polit. og har været ansat i Pensiondanmark siden 2010.
-
Jakob Kjær Hansen
Nyt job
19. apr. 2013 Kl. 7:05
Lollands Bank - Jakob Kjær Hansen, 30 år, er ansat som kunde- og erhvervsrådgiver i Lollands Banks filial i Nykøbing F.
-
Kirsten Jørgensen
Nyt job
19. apr. 2013 Kl. 7:00
Lollands Bank - Kirsten Jørgensen, 48 år, er ansat som privatkundechef i Lollands Banks filial i Nakskov.