-
Jette Høgholm
Nyt job
17. maj 2013 Kl. 7:53
Handelsbanken - Jette Høgholm er ansat som privatrådgiver i Handelsbanken i Frederikssund.
Jette Høgholm kommer fra en tilsvarende stilling i Danske Bank, hvor hun har været i mere end 25 år.
-
Michael Sparring
Fylder år
16. maj 2013 Kl. 7:15
Nykredit - Michael Sparring, områdedirektør i Nykredit, fylder 50 år d. 16. maj.
Michael Sparring begyndte sin karriere i 1985 som bankelev i Jyske Bank. Med 12 års erfaring i bagagen og en HD i finansiering og kreditvæsen skiftede han til Nykredit Industri i 1997 som storkundechef.
I 2006 kom Michael Sparring til Nykredits center i Lyngby som centerdirektør og i 2007 fulgte stillingen som regionsdirektør for Sjælland. Da Nykredit i 2010 opdelte de 3 regioner i 9 områder, fik Michael Sparring ansvar for Område Hillerød og har siden fungeret som områdedirektør for området med daglig base i Værløse.
-
Marie Scott Poulsen
Nyt job
15. maj 2013 Kl. 7:51
Sampension - Marie Scott Poulsen er ansat som kommunikationschef i Sampension.
Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef i Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen.
Marie Scott Poulsen har desuden været kommunikationschef i Håndværksrådet og i FDB.
-
Poul Erik Nielsen
Nyt job
13. maj 2013 Kl. 7:56
Vestjyskbank - Poul Erik Nielsen er tiltrådt som ny afdelingsdirektør for Vestjyskbank i Randers.
Poul Erik Nielsen er 47 år og startede som elev i Sparekassen Bredebro i 1984. Han har siden været ansat i Provinsbanken som rådgiver og i Danske Bank som bl.a. erhvervsrådgiver, filialchef og moderfilialdirektør.
I 2007 forlod Poul Erik Nielsen Danske Bank til fordel for en stilling som chef for forretningssupport i Sparekassen Østjylland.
-
Kim Mølbæk Nielsen
Udnævnelse
10. maj 2013 Kl. 7:40
Pensiondanmark - Kim Mølbæk Nielsen er udnævnt til Senior Portfolio Manager i Pensiondanmark.
Kim Mølbæk Nielsen er 30 år, cand.merc. og har været ansat i Pensiondanmark siden 2011.
-
Claus Bodenhoff
Fylder år
8. maj 2013 Kl. 7:30
Sparinvest - Claus Bodenhoff, commercial sponsorship & event manager i Sparinvest, fylder 60 år den 8. maj.
Han er bankuddannet i Handelsbanken og har undervejs været administrationschef i Københavns Boldspil-Union i 1998, hvorfra han ti år senere kom til Investeringsforeningen Sparinvest.
Efter en kort afstikker til Eik Bank vendte Claus Bodenhoff i 2009 tilbage til Sparinvest, hvor han siden har arbejdet med events og sponsorater bl.a. i forbindelse med sport.
-
Bjarne Møller
Nyt job
7. maj 2013 Kl. 7:30
Vestjyskbank - Bjarne Møller, afdelingsdirektør i Vestjyskbank i Randers, skifter pr. 1. maj efter eget ønske til bankens kredit task force.
Bjarne Møller er 61 år og har været direktør i Vestjyskbank i Randers i 23 år. Han skal fremover arbejde med kreditgivning i forhold til bankens store erhvervskunder og bliver én af fem kreditchefer tilknyttet Vestjyskbanks kredit taske force.
-
Anette Byskov
Nyt job
6. maj 2013 Kl. 8:00
Salling Bank - Anette Byskov er ansat i erhvervsafdelingen i Salling Bank. Hun har arbejdet i den finansielle sektor siden 1989, hvor hun startede som elev i et stort landsdækkende pengeinstitut.
Hun var de første år rådgiver for private kunder, men har de sidste år arbejdet med erhvervskunder.
-
Henrik Christiansen
Nyt job
3. maj 2013 Kl. 7:20
Østjydsk Bank - Henrik Christiansen er pr. 1. marts ansat som souschef i Østjydsk Banks afdeling i Storegade i Hadsund.
Han er 35 år og har 16 års erfaring fra banksektoren med rådgivning af både erhvervs- og privatkunder.
Han har tidligere arbejdet i Østjydsk Bank i Hadsund fra 1997 til 2004. De seneste år har han været ansat som erhvervsrådgiver i Jyske Bank og Spar Nord i Hadsund.
-
Thomas Pedersen
Udnævnelse
2. maj 2013 Kl. 7:10
Danske Bank - Thomas Pedersen er pr. 6. maj udnævnt til filialdirektør i Danske Banks afdeling i Nakskov.