Engberg: Vi vinder markedsandele

Finans Af Uffe Hansen
23. aug. 2012
Låneivrige danskere har fået mere appetit på at gøre forretning med Nykredit. Det konstaterer koncernchef Peter Engberg efter dagens fremlagte halvårsregnskab.

Og det betyder, at Nykredit vinder markedsandele på bekostning af Realkredit Danmark, BRF Kredit og Nordea Kredit.

”30,3 pct. af alle lån i Danmark kommer fra udlån i Nykredit. Det betyder, at vi har vundet markedsandele,” forklarer han til Børsen TV.

Se interviewet, hvor han også forklarer Nykredits fremgang i første halvår og konstaterer at kunderne har taget godt imod Nykredits nye tolagsbelåning, der blev indført i juni.

Han giver også en vurdering af, hvordan Nykredit ser boligmarkedet lige nu. Det lysner især på det københavnske marked for ejerlejligheder, lyder det blandt andet.

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.