Frøsig gør rent bord med nedskrivninger

Finans Af Uffe Hansen
22. aug. 2012
Sydbanks halvårsregnskab skuffer aktiemarkedet, der sender aktien ned. Men det undrer alligevel bank-ledelsen lidt, for den væsentligste overraskelse var allerede kendt af markedet.

Det forklarer adm. direktør Karen Frøsig i et dette interview med Børsen TV.

Overraskelsen, som altså ikke burde overraske så meget, er bankens nedskrivninger efter andet kvartal, der væltede prognoserne fra bankanalytikerne.

Karen Frøsig forklarer, at der nu er gjort rent bord.

"Vi kan se mod andet halvår med helt planmæssige nedskrivninger," siger hun.

Kommunikation med aktiemarkedet


Karen Frøsig har dog øje for aktiemarkedets reaktion og medgiver, at banken måske kunne have kommunikeret bedre.

"Men vi ser det på et helårsbasis og det er i et fuldstændig kontrolleret forløb," siger Sydbanks chef.

Karen Frøsig giver også sin forklaring på et fald i både indlån og udlån. Og hun giver sit bud på dansk økonomi her og nu.

Hæng på hele vejen og få også Karen Frøsigs kommentar til valget af Lars Rohde til ny nationalbankdirektør.
Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.