Danske Banks hvidvasksag vokser: Mistænkelige transaktioner for 53 mia kr
Raigo Pajula/Ritzau Scanpix
Finans Af
Danske Banks sag om hvidvask i den skandaleramte estiske filial bliver nu blandt de største kendte sager om hvidvask i Europa. 

Det skriver Berlingske.

Avisen er kommet i besiddelse af kontoudtog fra yderligere 20 selskaber, der har haft konti i den estiske filial mellem 2007 og 2015 og i alt har ført 28 mia. kr. gennem banken. 

De 28 mia. kr. skal lægges til de mindst 25 mia. kr., som Berlingske tidligere har afsløret. Det betyder, at beløbet for de mistænkelige transaktioner nu er oppe på mindst 53 mia. kr.

Ifølge den erfarne britiske hvidvaskekspert Graham Barrow er der tydelige tegn på hvidvask. 

"Enhver kompetent hvidvaskefterforsker ville være kommet til den konklusion, at der var tydelige indikationer på hvidvask, der burde være rapporteret til myndighederne," siger den erfarne britiske hvidvaskekspert Graham Barrow til avisen. 

Danske Banks chef for Group Compliance, Anders Meinert Jørgensen, vil ikke forholde sig til det nye, større beløb.

"Som vi har sagt før, er det for tidligt at konkludere noget om omfanget af den potentielle hvidvask i Estland. Vi har derfor ikke selv offentliggjort tal eller deltaget i spekulationer om sagens omfang. Vi har dog ved flere lejligheder givet udtryk for, at omfanget ser ud til at være noget større end, hvad der hidtil har været fremme," skriver han i en mail til Berlingske med henvisning til, at topchef Thomas Borgen tidligere har udtalt til DR, at omfanget så ud til at være større.

stvr@borsen.dk

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display