Nordea: Svensk fagforbund skifter bank efter hovedsædeflytning til Finland
Foto: PR-foto
Finans Af
Den svenske paraplyfagforening LO skifter transaktionsbank til Swedbank fra Nordea, efter at Nordea sidste år vedtog en flytning af sit hovedkontor fra Stockholm til Helsinki.

Den nyhedsbureauet Direkt.

- Vi er overbeviste om, at medlemmerne vil have, at vi har vores penge i en svensk bank. Vi er derfor glade for at kunne indlede et samarbejde med Swedbank, som både har base i Sverige og kan levere det, som vi ønsker, siger LO-formand Karl-Petter Thorwaldsson i en kommentar.

Tidligere har det LO-tilknyttede svenske transportarbejderforbund skiftet til Swedbank fra Nordea, og andre tilknyttede forbund har ifølge Direkt også talt om at forlade Nordea som hovedbank.

Samlet indgår 14 svenske fagforeninger under LO-paraplyorganisationen.

Nordea vedtog i september 2017 flytningen af sit hovedsæde fra Stockholm til Helsinki.

Bankens bestyrelsesformand, Björn Wahlroos, betegnede det dengang som et vigtigt strategisk skridt hen imod at sikre Nordea de samme vilkår som sine europæiske konkurrenter.

- Vi mener, at vi tjener vores kunders, aktionærers og medarbejderes interesser bedst ved at sikre, at Nordea bliver underlagt de fælles konkurrencevilkår og forudsigelige reguleringsvilkår, som EU's bankunion indebærer, sagde Björn Wahlroos.

Baggrunden var, at den svenske regering lagde op til, at landets banker skulle betale mere ind til den såkaldte resolutionsreserve, hvilket ville udløse en stor ekstraregning til Nordea

Nordea overvejede også en flytning til København, men valgte altså i stedet den finske hovedstad.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display