Finans Af
En ny undersøgelse viser, at der i Storbritannien er en stigning i sager om forsikringssvindel, hvor bilister bevidst kører galt for at blive erstattet for piskesmæld.

Det skriver The Independent.

Sidste år blev der svindlet for 90 mio. pund (765,8 mio. kr.), ifølge forsikringsselskabet Aviva. Det er en stigning på 5,4 pct. i forhold til året før.

Aviva udtaler, at bilforsikringer giver særlig årsag til bekymring, da to tredjedele af al forsikringssvindel kommer fra bilforsikringerne. Det svarer til 59 mio. pund og er en stigning på 9 mio. pund i forhold til året før.

Især såkaldte "crash for cash"-svindelnumre, hvor forsikringssvindleren med vilje forårsager biluheld for at søge erstatning på baggrund af falske piskesmældsskader, har bidraget til forøgelsen af sager om forsikringsfusk.

- Piskesmældssvindel er fortsat den største trussel mod kunderne. Ikke kun fordi, at det hæver forsikringspræmierne, men også fordi, at det sætter uskyldige bilister i fare, når de med vilje skaber uheld for at kunne søge erstatning for falske piskesmældsskader, siger Tom Gardiner, der er forsikringssvindelschef hos Aviva, til The Independent.

Et nyt lovforslag The Civil Liability Bill vil sætte et loft for udbetaling i forbindelse med piskesmældsskader for bilister og passagerer.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display