Britisk bankboss smidt ud af finansbranche
Paul Flowers, tidligere bestyrelsesformand for Co-op Bank i Storbritannien, er blevet bortvist fra branchen.
Foto: Scanpix/Andrew Yates
Finans Af
Paul Flowers, der var bestyrelsesformand for en Storbritanniens største banker, er frataget retten til at arbejde i landets finansindustri.

Det sker, efter at tilsynsmyndigheden Financial Conduct Authority har undersøgt hans tid som chef for den etisk funderede Co-op Bank, skriver The Guardian.

Paul Flowers stod i spidsen for Co-op Bank, da et milliardstort hul i regnskaberne blev afsløret i 2013. Det kostede ham jobbet.

Senere blev det afsløret, at han havde købt og taget kokain, metamfetamin og ketamin. Det blev han dømt for i 2014. Han brugte desuden sin arbejdsmobil til at ringe til dyre chatlinjer.

Endelig brugte Paul Flowers sin arbejdsmail til at sende seksuelle beskeder.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy
Cxense Display