Færre banker melder om tab på kunderne - men det ventes at stige
Foto: PR-foto
Finans Af
De sidste tre måneder af 2017 var god for de fleste banker og realkreditinstitutter.

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for fjerde kvartal 2017 melder 11 af 23 banker og realkreditinstitutter om faldende nedskrivninger på udlån til erhvervskunder i forhold til kvartalet før. Kun tre institutter melder om stigende nedskrivninger.

"Vægtes institutternes svar med deres respektive markedsandele, er der samlet set et lille fald i nedskrivningerne," skriver Nationalbanken om undersøgelsen.

"Undersøgelsen viser ligeledes et lidt større fald i nedskrivningerne over for privatkunder, når svarene vægtes til nettotallet. Derved fortsætter tendensen mod gradvist færre nedskrivninger og tab på det samlede udlån," påpeges det.

Men billedet ser ud til ændre sig ved indgangen til det nye år. Her venter særligt de større pengeinstitutter i undersøgelsen, at nedskrivningerne vil stige i årets første kvartal.

Det er de nye danske regnskabsregler, der udspringer af ændrede internationale standarder (IFRS 9), der vil tynge den post.

Også Finanstilsynet regner med, at de akkumulerede nedskrivninger vil blive opskrevet med 9-10 pct. i knap halvdelen af kreditinstitutterne.

"Hvis alle de danske institutter øger nedskrivningerne med 10 pct., vil det svare til i størrelsesordenen 7 mia. kr., eller nogenlunde halvdelen af faldet i nedskrivningerne fra 2015 til 2016," har Finanstilsynet tidligere oplyst.

/ritzau/FINANS


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Det skal dit tv kunne i 2018

Sponsoreret af
Samsung
Cxense Display