Tryg løfter forventninger til 2020-resultat efter køb af Alka
Tryg-topchef Morten Hübbe.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix
Finans Af
Danmarks største forsikringsselskab, Tryg, har justeret i sine 2020-mål efter opkøbet af Alka Forsikring.

Forsikringsselskabet ser nu et forsikringsteknisk resultat i 2020 på 3,3 mia. kr. mod 2,8 mia. kr. inden opkøbet, mens selskabets combined ratio, der sætter skadesudgifter og omkostninger i forhold til præmieindtægter, nu ventes på maksimalt 86 mod tidligere højest 87.
 
Forventningerne til en omkostningsprocent på omkring 14 pct. fastholdes, mens forventningerne til egenkapitalforrentningen sænkes til mindst 21 pct. fra tidligere mindst 23 pct.

Tryg har betalt 8,2 mia. kr. for Alka Forsikring, som er Danmarks 8. største skadesforsikringsselskabet.

Købet ventes afsluttet i løbet af første halvår næste år og ventes at give fusionssynergier på 300 mio. kr., som ventes fuldt realiseret i 2021.

Købet finansieres gennem udstedelse af nye aktier for op til 10 pct. af Trygs nuværende aktiekapital og optagelse af et Tier 1-lån på 500 mio. kr.
 
/ritzau/FINANS



Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display