Her er Nykredits nye aktionærer: Så stor en ejerandel får pensionskæmperne
Foto: PR-foto.
Finans Af
Nykredit-toppen har tirsdag meldt ud, at de støtter salget af 16,9 pct. af Nykredit til et konsortium af danske pensionsselskaber.

Konsortiet ledes af PFA og her er man begejstrede for handlen.

"Vi er i konsortiet glade for, at vi har fået muligheden for at gå ind i ejerkredsen af Nykredit sammen med Forenet Kredit. Vi har været i dialog i et stykke tid og er glade for, at vi er nået til et punkt, hvor vi sammen har lavet en løsning, som både er en god investering for os og en god løsning på Nykredits langsigtede ejerskab og kapitalstruktur," skriver PFA-topchef Allan Polack i en pressemeddelelse.

Sådan fordeler pensionskæmperne aktierne


Den indeholder også en opgørelse af, hvor mange penge de forskellige pensionsselskaber har med ud af de i alt 11,6 mia. kr.:

PFA kommer som leder af konsortiet med hele 6,9 mia. kr., og får dermed en ejerandel på godt 10 pct.

Pensiondanmark kommer med 1,65 mia. kr. og får en ejerandel på 2,4 pct.

PKA leverer ligeledes 1,65 mia. kr. og får derfor også 2,4 pct.

AP Pension har fundet 1,1 mia. kr., hvilket giver 1,63 pct. i ejerandel.

MP Pension kommer som det mindste selskab med 300 mio. kr. og får 0,44 pct.
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler