RBC: Prisstrategi driver profitabilitet i Tryg
Foto: Scanpix
Finans Af
Trygs strategi med prisforhøjelse for at udligne skadesinflation fortsætter med at drive profitabiliteten, skriver finanshuset RBC i en kommentar til forsikringskoncernens regnskab for tredje kvartal.

I tredje kvartal har Tryg øget bilforsikringspræmierne i Danmark med 2,8 pct., og husforsikringer er blevet 1,9 pct. dyrere i Danmark og 3,3 pct. dyrere i Norge.

- Disse prisforhøjelser driver den underliggende erstatningsprocent ned, konstaterer RBC.

I tredje kvartal er den underliggende erstatningsprocent i privatforretningen blevet forbedret med 60 basispoint.

- Vi ser det som en hovedfaktor for den fremtidige underliggende profitabilitet og forventer at dette vil fortsætte med at forbedre sig over de kommende år, da højere priser efter vores vurdering fortsætter med at slå igennem på resultaterne, skriver analytiker Paul De'Ath fra RBC i en kommentar.

RBC har anbefalingen "outperform" af Trygs aktie med et kursmål på 160 kr.

Efter regnskabet ligger Tryg-aktien 0,6 pct. lavere i 145,90 kr.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler